Hvis naturen fik lov til at passe sig selv uden menneskets indblanding, ville størstedelen af det danske landskab være dækket af skov afbrudt af mere eller mindre åbne områder skabt af bl.a. oversvømmelse, brande og store græssende dyr. Vores moderne ”natur” er stærk modificeret af vores påvirkning, og der er ikke mange af de naturlige dynamikker tilbage så naturen mangler levesteder.

Naturpleje er derfor ofte en nødvendighed, hvis man ønsker disse åbne arealer så som heder, overdrev og enge. Nævnte habitater kan have en rigtig stor biodiversitet, dvs. mange forskellige arter af dyr, planter, svampe mm., som normalt vil leve på disse steder, men ikke kan overleve i skove, ”pæne” parker og byerne.

Ved at have kreaturer gående, som vi har i Hovmarksparken, brydes den ensartede vegetation af flere grunde. Kvæg spiser fortrinsvist græs og foretrækker den friske vegetation, så de går rundt og vælger de planter, som de helst vil have og lader andre stå, som de ikke vil spise. I deres færden, tramper de jorden til, nogle områder mere end andre. Dette skaber en mosaik af små levesteder for andre planter, der hvor jorden er blevet mere eller mindre blotlagt. Samtidigt lægger de deres ekskrementer rundt omkring, hvilket kan være en føderessource for arter, som lever af ekskrementer f.eks. mange gødningsbiller og svampe. Senere bliver den sidste næring fra kokassen optaget af planter, som lige der bliver ekstra grønne fordi der er mere næring i forhold til andre steder på arealet.  Alle disse forskellige små levesteder giver mulighed for flere spændende arter af planter, biller og sommerfugle mm,  som igen giver mulig for at flere forskellige fugle i området kan finde den føde. Bliver det hele slået med maskine, bliver det hele måske ”pænt”,  som man forventer det i en have/park, men denne form for slåning er ikke selektiv. Maskiner vælger ikke så alt bliver skåret ned på samme vis og dette kan ikke alle planter klare lige godt.  Kun de planter som kan tåle dette kunstige ”græsningstryk” vil med tiden overleve. Dette gælder i grove træk meste græsser, nogle mosser og urter. Hermed har man skabt et område med færre antal af planter som kun kan understøtte en lille del af andre dyr, og området bliver mere artsfattigt.

Ved at have kreaturer på arealet simulerer vi altså nogle af de naturlige processer, som var tilstede i Danmark før i tiden, som uroksen m.fl. i den tid opfyldte. Grunden til, at vi alligevel er nødt til at lave ekstra naturpleje i form af høslæt med le i løbet af sæsonen, er at der stadig er naturlige processer, som vi har sat ud af kraft. Nogle planter smager bedre end andre, og derfor står de dårligt smagende planter tilbage. Disse vil i et naturligt system blive spist i vinterperioden, når der ikke er andre planter tilbage at spise. Andre planter er giftige at spise f.eks. brandbæger, så derfor spiser kreaturerne ikke disse. I et naturligt system ville der muligvis være andre græssende dyr, som kunne tåle at spise nogle af disse planter, eller også ville en brand f.eks. i ny og næ blotlægge området igen.

Vi er derfor stadig langt fra et naturligt dansk økosystem, men vi giver naturen en hånd, så alle mulige spændende dyr og planter kan få glæde af det. Vores belønning, udover at få en rigtig ”flot” biodiversitets park, er sammenholdet i foreningen, at følge vores kalve igennem sommeren, samt rigtig dejligt kød som resultat af vores arbejde.